{"id":1901,"date":"2022-02-19T13:28:14","date_gmt":"2022-02-19T12:28:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.transformdanmark.dk\/?page_id=1901"},"modified":"2022-02-19T13:28:15","modified_gmt":"2022-02-19T12:28:15","slug":"et-kritisk-syn-pa-basisindkomstordninger-og-ubetinget-basisindkomst","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/?page_id=1901","title":{"rendered":"Et kritisk syn p\u00e5 basisindkomstordninger og ubetinget basisindkomst"},"content":{"rendered":"\n<p style=\"font-size:22px\"><strong>Tale af Birgit Daiber p\u00e5<a href=\"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/?p=1787\"> Konference om borgerl\u00f8n 23.10.2021<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Jeg husker stadig Andre Gorz\u2019 banebrydende argumenter i 1980\u2019erne. Han foruds\u00e5 slutningen p\u00e5 det traditionelle arbejdssamfund og efterlyste overgangen til et frit videnssamfund. Han talte ogs\u00e5 for en omfordeling af arbejde og indkomst. Senere begrundede han behovet for en basisindkomst i sin bog &#8220;Labour between Misery and Utopia&#8221;. Men det var langtfra begyndelsen af debatten. Der har altid i den menneskelige historie v\u00e6ret tilgange til at adskille indkomst og arbejde. Vi kan l\u00e6se om det i den i mellemtiden veldokumenterede id\u00e9historie.<\/p>\n\n\n\n<p>Den nye debat om ideen om en ubetinget basisindkomst begyndte i 1980\u2019erne. The <a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/basicincome.org\/\" target=\"_blank\">Basic Income Network<\/a> (BIEN) blev grundlagt i 1986, i f\u00f8rste omgang p\u00e5 europ\u00e6isk plan. Siden 1990\u2019erne er der blevet taget initiativer i mange lande, og endelig blev et europ\u00e6isk borgerinitiativ om basisindkomst lanceret i 2020 med deltagelse fra 23 lande.<\/p>\n\n\n\n<p>Der er nu meget intense diskussioner om basisindkomst. Det er den vigtigste socio-politiske debat i vores tid.<\/p>\n\n\n\n<p>Debatten er meget intens p\u00e5 grund af de forskellige konkrete begreber. Den tvinger os ogs\u00e5 til at t\u00e6nke over det kapitalistiske systems struktur og det sociale systems kompenserende funktion. Det er ikke kun et historisk faktum, at kapitalismen er bygget p\u00e5 tvang og udbytning. Dette kan ses i de kapitalistiske centre ikke mindst i den regulering, der g\u00e6lder for arbejdsl\u00f8shed. Ofte er der ikke l\u00e6ngere noget sp\u00f8rgsm\u00e5l om valgfrihed og selvbestemmelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg vil kort diskutere de forskellige begreber om basisindkomst. I litteraturen er to store varianter n\u00e6vnt: de sociale utopiske begreber og til forskel fra dem de nyliberale begreber.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Nyliberale begreber om basisindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Det nyliberale begreber g\u00e5r tilbage til \u00f8konomen Milton Friedman, som formulerede begrebet om negativ indkomstskat i 1962. Det betyder, at et tidligere fastsat pengebel\u00f8b modregnes i skattepligten. Enhver, som tjener mindre end dette skattefradrag, skulle modtage et statstilskud til at udfylde forskellen. Det tiltr\u00e6kkende ved denne tilgang ligger i det faktum, at det ikke kr\u00e6ver et omfattende socialt bureaukrati, og at alle borgere er berettigede til basisindkomsten. Men problemet opst\u00e5r, n\u00e5r vi kaster et n\u00e6rmere blik p\u00e5 de nyere begreber: P\u00e5 den anden side b\u00f8r arbejdsvilk\u00e5rene ogs\u00e5 individualiseres, og fx overenskomster og beskyttelse mod afskedigelse b\u00f8r v\u00e6re overfl\u00f8dige. De neoliberale tilgange repr\u00e6senterer s\u00e5ledes et direkte angreb p\u00e5 arbejdernes rettigheder. Derudover kan de bruges som samlet l\u00f8n og dermed ud\u00f8ve et betydeligt l\u00f8npres.<\/p>\n\n\n\n<p>Som et eksempel p\u00e5 den neoliberale tilgang, som er knyttet til ideen om negativ indkomstskat, kan begrebet solidariske borgeres penge af Hohenleitner og Straubhaar bruges, som forfatterne pr\u00e6senterede i 2007. (Undskyld at citere forfattere fra debatten i tysktalende lande, det er simpelthen det, jeg kender bedst). De antager, at de sociale udgifter vil stige st\u00f8t p\u00e5 grund af den demografiske udvikling i de tysktalende lande. Derfor drager de den konklusion, at konstante reparationer af det eksisterende sociale system ikke er nok, og at der skal gennemf\u00f8res et systemskifte. De ser l\u00f8sningen i basisindkomst med f\u00f8lgende hj\u00f8rnesten:<\/p>\n\n\n\n<p>Staten bevilger alle borgere en overf\u00f8rselsydelse svarende til eksistensgrundlaget. Dette finansieres af statsbudgettet gennem skatter. Overf\u00f8rselsydelsen er ikke bundet til nogle betingelser. Alle andre sociale ydelser finansieret af skatter og pligter vil blive afskaffet. Den socio-politisk motiverede regulering af arbejdsmarkedet vil ogs\u00e5 blive afskaffet: beskyttelse mod afskedigelse, kollektive aftaler og mindstel\u00f8n. Arbejdsgiverbidrag til social sikring vil ogs\u00e5 blive droppet.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Sociale utopiske begreber om basisindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>De sociale utopiske begreb er anderledes. Ronald Blaschke, som har lavet kampagner for en ubetinget basisindkomst i mange \u00e5r, siger:<\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Basisindkomst er en monet\u00e6r (monet\u00e6r) form for ubetinget adgang, garanteret alle mennesker individuelt, til midler, der sikrer levebr\u00f8d og muligg\u00f8r social deltagelse, en adgang, hvor arbejde ikke er obligatorisk, eller der er noget til geng\u00e6ld og ikke er forbundet med en behovstest (socio-administrativ indkomst\/formuetest). Basisindkomstbegreber er &#8211; i forbindelse med yderligere politiske \u00e6ndringer &#8211; emancipatoriske, hvis de anvendes i en national s\u00e5vel som i en global sammenh\u00e6ng:<\/p>\n\n\n\n<ul><li>a) for en frig\u00f8relse af alle mennesker fra kapitalejeres materielle afpresning og kvinders materielle afh\u00e6ngighed af m\u00e6nd, <\/li><li>b) for m\u00e5let om en omfordeling af privat tilegnet social rigdom og en retf\u00e6rdig fordeling af social magt, dvs. ved materiel omfordeling og demokrati, og hvis de g\u00f8r det<\/li><li>c) er baseret p\u00e5 eller fremmer produktion baseret p\u00e5 menneskelige behov og \u00f8kologisk b\u00e6redygtighed.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p>Et n\u00f8gleelement i en frig\u00f8rende basisindkomst er, at det er et tilstr\u00e6kkeligt bel\u00f8b. En for lav basisindkomst er formel, men egentlig ikke ubetinget \u2013 fordi den af \u00f8konomiske \u00e5rsager tvinger den enkelte til at arbejde, have et l\u00f8narbejde. &#8220;<\/p>\n\n\n\n<p>Det sociale utopiske begreb pr\u00e6senteret af Attac giver nogle konkrete ideer til at finansiere den ubetingede basisindkomst. Basisindkomst skal derfor finansieres som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n<p>Afskaffelse af skattefinansierede grundpensioner, <br>Afskaffelse af tjenestemandspensioner,<br>Afskaffelse af arbejdsl\u00f8sheds underst\u00f8ttelse,<br>Afskaffelse af familieydelser<br>P\u00e5 samme tid skal f\u00f8lgende skatter opkr\u00e6ves eller forh\u00f8jes:<br>Merv\u00e6rdiafgift,<br>Arve- og gaveafgift,<br>Ejendomsskat,<br>Skat af fondsoverskud,<br>L\u00f8n- og indkomstskat.<\/p>\n\n\n\n<p>De sociale utopiske begreber handler ligesom de nyliberale om en service, der er \u00e5ben for alle borgere. Men i mods\u00e6tning til de nyliberale begreber foregriber de sociale utopiske begreber ikke afmonteringen af arbejderrettigheder, men kommer snarere med forslag til fx oml\u00e6gning af sygesikringssystemet til fordel for en almindelig borgerforsikring, en generel neds\u00e6ttelse af arbejdstiden og en mindste livsl\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er vigtigt at v\u00e6re klar over disse forskelle, og se ganske n\u00f8je p\u00e5 deltaljerne i, hvad der tilbydes som basisindkomst. Hvis ikke kan vi, med de bedste hensigter, falde i en nyliberal aggressiv politiks f\u00e6lde.<\/p>\n\n\n\n<p>De nyliberale begreber vil \u00e5benlyst afskaffe de eksisterende arbejderrettigheder. Dette g\u00f8r dem meget tvivlsomme. Arbejderbev\u00e6gelserne har i mere end 150 \u00e5r k\u00e6mpet for arbejderrettigheder. Det forekommer mig absurd at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved dette. Og de nyliberale begrebers indvirkninger p\u00e5 arbejderrettigheder forklarer, hvorfor fx fagforeninger er meget kritiske over for alle begreber om ubetinget basisindkomst.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Eksempler p\u00e5 basisindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Jeg kan berige disse fakta med en personlig oplevelse: I 1994 var jeg koordinator, for De tyske Gr\u00f8nne\u2019s koncept, for en reform af en social basisindkomst. Konceptet var udviklet sammen med velf\u00e6rdsforeninger og -initiativer. Det omfattede en indkomst til at leve af og ubureaukratisk adgang til den, s\u00e5 det var humanistisk orienteret. Det var ikke en ubetinget basisindkomst for alle, men et koncept, der kunne hj\u00e6lpe mennesker ramt af fattigdom til at leve v\u00e6rdigt og slippe ud af fattigdomsf\u00e6lden \u2013 uden at blive tvunget til at arbejde. Med denne tilgang tog reformdebatten fart. I 2003 besluttede den r\u00f8d-gr\u00f8nne regering sit reformkoncept. De kaldte det basisindkomst \u2013 men i virkeligheden var det Hartz IV \u2013 en massiv forringelse af reglerne om arbejdsl\u00f8shed som helhed og for grundl\u00e6ggende social sikring. Det var reduktionen af indkomsten til det absolutte eksistensniveau samt massivt tvangsarbejde. Denne erfaring viser, at vi altid skal se p\u00e5 virkeligheden bag ordene, n\u00e5r det kommer til sociale standarder.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 denne m\u00e5de forbliver de sociale utopiske begreber et h\u00e5b. Men jeg har ogs\u00e5 her et par kritikpunkter. Hvor der hidtil har v\u00e6ret gennemf\u00f8rt praktiske fors\u00f8g med den ubetingede basisindkomst, har der enten v\u00e6ret tale om kortvarige projekter for unge, eller de er blevet gennemf\u00f8rt med prek\u00e6rt besk\u00e6ftigede og mennesker ramt af arbejdsl\u00f8shed.<\/p>\n\n\n\n<p>Et af de kortsigtede projekter er det crowd-fundede et\u00e5rige stipendium, der er ved at blive implementeret i Berlin. Det er her, unge mennesker prim\u00e6rt bruger denne tid til at udrede deres perspektiver og til at udvikle kreative nye ideer til deres fremtid<\/p>\n\n\n\n<p>Et af de l\u00e6ngerevarende projekter er det finske 2-\u00e5rige basisindkomstprojekt, som nu er afsluttet. 2000 tilf\u00e6ldigt udvalgte arbejdsl\u00f8se finner havde f\u00e5et 560 euro hver m\u00e5ned i to \u00e5r, skattefrit og ubetinget, i stedet for de s\u00e6dvanlige dagpenge \u2013 det var en ubetinget<\/p>\n\n\n\n<p>basisindkomst. I nogle tilf\u00e6lde var det ikke engang flere penge end de tidligere udbetalte dagpenge. De st\u00f8rste forskelle: De fik den ubetingede basisindkomst uden videre. Ingen ans\u00f8gninger, ingen formularer, intet bureaukrati. Og de fik lov til at tjene lige s\u00e5 meget, de ville ud over de 560 euro.<\/p>\n\n\n\n<p>Projektet blev unders\u00f8gt i et studie og sammenlignet med en kontrol gruppe, der ikke fik en basisindkomst. Hovedform\u00e5let var at finde ud af, i hvilken udstr\u00e6kning deltagerne i projektet kunne finde jobmuligheder.<\/p>\n\n\n\n<p>Studiet viste at i l\u00f8bet af det f\u00f8rste \u00e5r var der n\u00e6ppe nogen stigning i besk\u00e6ftigelsen mens der i l\u00f8bet af det andet \u00e5r var definitivt positive effekter som dog var vanskelige at vurdere fordi der p\u00e5 samme tid var et andet generelt besk\u00e6ftigelsesfremmende program og asymmetrisk i forhold til projektet.<\/p>\n\n\n\n<p>Det f\u00f8lgende betragtes som positive resultater:<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge studiet havde deltagerne det psykologisk bedre p\u00e5 grund af basisindkomsten. De var gladere og havde mere tillid til deres medmennesker.<\/p>\n\n\n\n<p>Det tager l\u00e6ngere tid at udvikle positive effekter i jobs\u00f8gning.<\/p>\n\n\n\n<p>I en unders\u00f8gelse af den finske befolkning om pilotprojektet gik 46 % af de adspurgte ind for indf\u00f8relsen af en ubetinget basisindkomst.<\/p>\n\n\n\n<p>Men der er ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt fokus p\u00e5 jobs skal v\u00e6re hovedtilgangen til at evaluere fors\u00f8get.<\/p>\n\n\n\n<p>Min forel\u00f8bige konklusion p\u00e5 ubetinget basisindkomst er derfor: vi har brug for mange flere praktiske eksperimenter. Vi har stadig en masse p\u00e5lidelige informationer. Nye projekter kan finde sted p\u00e5 et lokalt, regionalt eller nationalt niveau, og som det finske projekt m\u00e5 de f\u00f8lges videnskabeligt. Men Finland viser ogs\u00e5, at s\u00e5danne projekter tager mere end to \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Mit sidste eksempel fandt sted langt fra Europa i Namibia, hvor en ubetinget basisindkomst blev realiseret i 2008-2009 finansieret med donationer fra kirkerne.<\/p>\n\n\n\n<p>Otjivero-Omitara, en landsby med 930 beboere midt i \u00f8rkenen, blev valgt som lokation. S\u00e5 en eller anden form for pension skulle udbetales. Den meget lille sum penge (9 $) om m\u00e5neden blev udbetalt til kvinderne i landsbyen<\/p>\n\n\n\n<p>Modelprojektet blev til tider st\u00e6rkt kritiseret i opl\u00f8bet. Den grundl\u00e6ggende id\u00e9 om at udrydde fattigdom blev godkendt, men to kritiske hovedpunkter blev identificeret<\/p>\n\n\n\n<p>\u2022 Fattige mennesker kan ikke bruge penge ansvarligt<\/p>\n\n\n\n<p>\u2022 At betale kontant uden overvejelse giver folk rettigheder uden ansvar.<\/p>\n\n\n\n<p>Men baseret p\u00e5 empiriske data kan det vises, at antallet af fejlern\u00e6rede b\u00f8rn er faldet. Antallet af b\u00f8rn i skole er for\u00f8get, og antallet af l\u00e6ge konsultationer, som blev m\u00e5lt ved de betalte klinikgebyrer, er ogs\u00e5 for\u00f8get. (Jeg kan fra mine egne observationer af projekter i det globale<\/p>\n\n\n\n<p>syd tilf\u00f8je, at n\u00e5rsomhelst kvinder f\u00e5r chancen for at overvinde ekstrem fattigdom, investerer de med stor intensitet i deres b\u00f8rns uddannelse og i sundhed).<\/p>\n\n\n\n<p>Derudover har de kontante udbetalinger f\u00f8rt til et fald i tiggeri og dermed til en gevinst i menneskev\u00e6rdigheden. Sociale relationer er blevet bedre, og f\u00e6llesskabet er blevet styrket.<\/p>\n\n\n\n<p>I lang tid har der v\u00e6ret en kamp om at implementere modellen i hele Namibia. Men i 2013 m\u00e5tte tilh\u00e6ngerne erkende, at modstanden var for stor.<\/p>\n\n\n\n<p>Det kan virke lidt m\u00e6rkeligt at introducere dette eksempel fra det globale syd i den europ\u00e6iske diskussion. Men i denne diskussion er det s\u00e6rlig vigtigt at se ud over de h\u00f8jt industrialiserede lande \u2013 vi bor ikke p\u00e5 en \u00f8. Klimaforandringer, \u00f8rkendannelse af store omr\u00e5der og den ubarmhjertige privatisering af jord, der tvinger mennesker til at s\u00f8ge tilflugt i mega-byer \u2013 og denne udvikling vil endda stige i fremtiden. Flere og flere mennesker bliver tvunget til at leve i ekstrem fattigdom ofte uden husly. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om en basisindkomst er ogs\u00e5 et presserende sp\u00f8rgsm\u00e5l i det globale syd. I \u00f8vrigt er konteksten ogs\u00e5 n\u00e6vnt i Attac-konceptet.<\/p>\n\n\n\n<p>Tilbage til Europa \u2013 til EU og virkeligheden: Der er statslige minimumsindkomstsystemer i 22 lande, i 5 lande er disse implementeret gennem kollektive overenskomster. De b\u00f8r alle tjene til at bek\u00e6mpe fattigdom. Nogle forfattere siger, at disse systemer kan bruges som udgangspunkt for indf\u00f8relsen af en ubetinget basisindkomst.<\/p>\n\n\n\n<p>Da den sociale fordom, at mange ledige ikke er villige til at arbejde og sl\u00e5 sig til ro med statens ydelser, stadig hersker, er reglerne om en mindsteindkomst normalt forbundet med tvangsforanstaltninger, hvis de ber\u00f8rte ikke accepterer arbejde \u2013 under alle omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n<p>I de fleste regels\u00e6t, som i \u00d8strig, er der principielt en forpligtelse til at yde noget for at modtage sociale ydelser. (Se ogs\u00e5 i Storbritannien (Working Families Tax Credit), Frankrig (Prime pour l\u2019emploi) og USA (Earned Income Tax Credit) retten til sociale overf\u00f8rsler vokser kun med indkomsten.<\/p>\n\n\n\n<p>Denne tvang til at arbejde er h\u00f8j i Tyskland, Hartz IV i Tyskland f\u00f8rte til en stigning af lavt-betalte job i dette land. Hartz IV s\u00e6tter ikke kun dem der er afh\u00e6ngige af den under pres: den s\u00e6tter l\u00f8nninger ned. Omkring 9 millioner mennesker i Tyskland arbejder i lavtl\u00f8ns sektoren. Det er en fjerdedel af arbejdsstyrken. Mennesker, der er afh\u00e6ngige af Hartz IV, er tvunget af bureaukrati og arbejder ofte for den sociale ydelse eller i ul\u00f8nnede praktikophold eller f\u00f8lger for det meste en mindre meningsfuld uddannelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Med hensyn til niveauet af ydelser i EU ser vi: Undtagen i Irland og Holland garanterer minimumsindkomsten i EU-landene kun et eksistensniveau, et godt stykke under den fattigdomsgr\u00e6nse, som EU anerkender p\u00e5 mindre end 60 procent af den nationale gennemsnitsindkomst.<\/p>\n\n\n\n<p>Til slut vil jeg gerne pege p\u00e5, at det er absolut bydende n\u00f8dvendigt at regler og reguleringer for at bek\u00e6mpe fattigdom ikke l\u00e6ngere indeholder noget tvangsarbejde, og at de har et levebr\u00f8ds sikkerhedsnet. V\u00e6rdighed og valgfrihed for mennesker, der er ramt af fattigdom, er et st\u00f8rre gode end landes kortsigtede budgetinteresse eller kapitalisters gl\u00e6de over ul\u00f8nnet arbejde og lave l\u00f8nninger. Og p\u00e5 dette punkt l\u00e6rer vi af debatten om ubetinget grundindkomst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-right\"><em>Oversat af Gitte Pedersen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tale af Birgit Daiber p\u00e5 Konference om borgerl\u00f8n 23.10.2021 Jeg husker stadig Andre Gorz\u2019 banebrydende argumenter i 1980\u2019erne. Han foruds\u00e5 slutningen p\u00e5 det traditionelle arbejdssamfund og efterlyste overgangen til et frit videnssamfund. Han talte ogs\u00e5 for en omfordeling af arbejde &hellip; <a href=\"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/?page_id=1901\">Continue reading <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1901"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1917,"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901\/revisions\/1917"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.transformdanmark.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1901"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}