COP21: Debat om klimaretfærdighed, sociale bevægelser og landbruget som en klimasynder

Transform!Danmark inviterer til udvidet fyraftensmøde (med mad)
26. november klokken 17-20
Studiestræde 24, stuen (over gården)

Vi vil sætte fokus på nogle af de aspekter, der ikke kommer klart frem i medierne, hvor regeringen og størstedelen af politikerne har travlt med at præsentere såvel den danske som den europæiske position som ambitiøs.

17.00-17.10: Velkomst

17.10-18.30:
3 aktive fra Miljøbevægelsen NOAH præsenterer tre bud på vigtige overvejelser, venstrefløjen må inddrage frem mod klimatopmødet:

Klimaretfærdighed ved Palle Bendsen, der vil tale om hvilke grundlæggende konsekvenser, det har, hvis vi mener det alvorligt, når vi siger ”klimaretfærdighed”;
Landbruget – en klimasynder ved Bente Hessellund, der vil tale om, hvor langt fra dansk landbrug er fra blive klimavenligt, selv om landbruget hævder at være klimadukse;
De sociale bevægelsers COP21 ved Nanna Clifforth, der vil tale om, hvorfor de sociale bevægelser ikke tror på et forhandlingsresultat – og deres alternative strategi.

18.30-19.00: Pause med let måltid

19.00-20.00: Animalsk produktion set fra en ny vinkel
Efter pausen har vi inviteret den tyske ekspert Anita Idel til at holde et oplæg ud fra hendes bog “Die Kuh ist kein Klima-Killer!” fra 2014. I bogen går hun imod den gængse opfattelse, at koen er den værste klimasynder, og peger på, at det er produktionsmetoderne, der er afgørende. Bogen er et opgør med den industrialiserede husdyrproduktion, hvor dyrene hele tiden presses til at yde mere og mere ved hjælp af kraftfoder – i modsætning til deres naturlige foder: græsset. Anita Idel var en af hovedforfatterne til: International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD), der har vakt stor og positiv opsigt ved at pege på nødvendigheden af en holistisk tilgang til madproduktionen, hvor der på samme tid tages hensyn til økologisk bæredygtighed, madproducenternes levevilkår og befolkningernes sundhed globalt. Oplægget og debatten med Anita Idel vil foregå på engelsk).

Comments are closed.