Offentligt møde med Boaventura de Sousa Santos – tirsdag den 3. april, kl. 20-22

Featured

Mødet foregår i Studiestræde 24, st., København K, og er arrangeret af Solidaritet, Transform!Danmark, Enhedslistens Internationale Udvalg og EuropaPolitiske Udvalg.

Vær opmærksom på at mødet tidligere blev annonceret andetsteds.

Boaventura de Sousa Santos, sociolog fra Portugal, er en af vor tids største kritiske samfundstænkere. Han har beskæftiget sig med en bred række af problemstillinger sociale bevægelser, menneskerettigheder, indfødte, demokrati, venstrefløjen, globalisering og World Social Forum. Hans hovedsigte har været, hvorledes viden og erkendelse produceres globalt for at vise, hvilke potentialer der findes i det “globale syd”: hovedtemaet for den nye bog. Tidligere i år har han skrevet om venstrefløjens enhed og demokrati.

Mødet er i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog “Erkendelser fra Syd – Retfærdighed mod vidensdrab” på Solidaritets forlag.